|
Som udgangspunkt vil aftaler mellem ægtefæller være gyldige, uanset på hvilken måde de er indgået, og uanset hvilket indhold de har, ligesom når alle andre indgår aftaler med hinanden1).
I visse tilfælde kræves det dog, at der oprettes en ægtepagt, for at en aftale kan anses for at være gyldig. I følgende tilfælde, er det nødvendigt at oprette en ægtepagt:
- Hvor ægtefællerne aftaler særeje eller kombinationssæreje2)
- Hvor ægtefællerne indgår en aftale om deling af rate- og kapitalpensioner ved seperation/skilsmisse3)
- Hvor en ægtefælle giver en større gave til den anden ægtefælle4)
For at en ægtepagt kan anses for at være gyldig, skal den oprettes skriftligt5) og tinglyses6).
|