PJECE.DK > Hegnsyn
www.pjece.dk - Pjecer på Nettet

Hegnsyn

Udskriv
Fælles hegn og egne hegn
Ved fælles hegn forstås hegn, som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra både egen og naboens ejendom1).

Ved egne hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel2).

Rejsning af nyt hegn
Enhver grundejer er som udgangspunkt forpligtet til at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsning af et fælleshegn, hvis naboen forlanger det. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må rejsningen ikke påbegyndes, før der ved et hegnsyn er truffet afgørelse herom3).

Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet4).

Ombytning, ændring og sløjfning af hegn
Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan overenskomst herom ikke opnås, afgøres det ved et hegnsyn, om dette ønske bør imødekommes5).

I almindelighed må den, der ønsker et fælleshegn ombyttet, ændret eller sløjfet, selv afholde udgiften hertil6).

Vedligeholdelse af hegn
Udgiften eller arbejdet ved fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne7).

Hegnsynet
Hver kommune har nedsat et hegnsyn8). Begæring om afholdelse af hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden for vedkommende hegnsynsdistrikt9).

1) Jfr. hegnslovens § 1.
2) Jfr. hegnslovens § 1.
3) Jfr. hegnslovens § 7, stk. 1.
4) Jfr. hegnslovens § 9.
5) Jfr. hegnslovens § 12, stk. 1.
6) Jfr. hegnslovens § 15.
7) Jfr. hegnslovens § 20, stk. 1.
8) Jfr. hegnslovens § 27.
9) Jfr. hegnslovens § 34, stk. 1.
! Denne pjece har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et bestemt tilfælde, bør du derfor altid rette henvendelse til en professionel rådgiver, som kan vejlede dig med udgangspunkt i sagens konkrete omstændigheder.
Spies Information 2008
Arbejde
Befordring
Bolig
Børn
Privatøkonomi
Sundhed og helbred
Virksomhed
Ægteskab, samliv og arv