Privat skifte
|
|
|
Ved et privat skifte, er det arvingerne selv, der står for delingen af boet.
En række grundlæggende betingelser skal være opfyldt, for at der kan foretages privat skifte:
- Arvingerne skal være enige om, at der skal foretages privat skifte1). Er blot én arving uenig, skal der foretages offentligt skifte (behandling ved bobestyrer)2).
- Boets gæld må antages at kunne blive dækket af boets midler3).
- Mindst én af arvingerne skal være myndig og ikke under konkurs4).
- Afdøde må ikke have udelukket privat skifte ved testamente5).
- Afgørende hensyn, herunder arvingernes manglende betalingsevne, ikke taler imod privat skifte6).
- Senest i forbindelse med udlevering af et bo til privat skifte skal arvingerne indkalde boets kreditorer ved at indrykke et proklama i Statstidende7)
Arvingernes hæftelse ved privat skifte
Såfremt der foretages privat skifte, hæfter arvingerne personligt for afdødes gæld, hvis arvingerne deler boet, uden at sørge for at betale afdødes gæld8). Viser det sig at boet er insolvent, hæfter arvingerne dog ikke for den afdødes gæld, hvis boet overgår til offentligt skifte9), og arvingerne tilbageleverer det udtagne10).
Retsafgift
Retsafgiften ved privat skifte er ligesom ved offentligt skifte 2.500 kr., hvis den samlede arv er under 1 mill. kr. og 9.000 kr., hvis arven er over 1 mill. kr11).
|
|
|
|
1) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 1.
2) Jfr. dødsboskiftelovens § 36, nr. 1.
3) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 2.
4) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 3.
5) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 4.
6) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1, nr. 5.
7) Jfr. dødsboskiftelovens § 25, stk. 4.
8) Jfr. dødsboskiftelovens § 27, stk. 1.
9) Jfr. dødsboskiftelovens § 29.
10) Jfr. dødsboskiftelovens § 104.
11) Jfr. retsafgiftslovens § 36 b og § 36 c.
|
|
! Denne pjece har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et bestemt tilfælde, bør du derfor altid rette henvendelse til en professionel rådgiver, som kan vejlede dig med udgangspunkt i sagens konkrete omstændigheder. Spies Information 2008
|
|
|
|