Testamente
|
|
|
Et testamente kan oprettes enten som et notartestamente eller som et vidnetestamente. Endelig er det muligt at oprette et nødtestamente. Man skal i almindelighed være fyldt 18 år for at kunne oprette testamente.1) Desuden skal man være i stand til at handle fornuftsmæssigt.2)
Notartestamente
Et notartestamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for en notar.3) Notaren er en dommer i byretten.4)
Vidnetestamente
Et vidnetestamente skal oprettes skriftligt og underskrives eller vedkendes for to vidner.5) Ved oprettelse af testamente for vidner skal testators underskrift eller vedkendelse ske i samtidig nærværelse af vidnerne, som straks skal skrive deres navne på testamentet.6)
Ved oprettelse af et vidnetestamente skal vidnerne være fyldt 18 år, og de må ikke på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand mangle forståelse af vidnebekræftelsens betydning.7)
En person kan ikke være vidne ved oprettelse af et testamente, såfremt det pågældende testamente indeholder bestemmelser til fordel for ham, hans ægtefælle, forlovede, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller hans søskende eller for personer eller institutioner, til hvilke han ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning, at han har haft særlig interesse i begunstigelsen. Dette gælder dog ikke, hvis begunstigelsen er ringe og har rimelig grund.8)
Hvad kan man bestemme i et testamente?
Visse personer har altid krav på en del af arven. Der er de såkaldte tvangsarvinger.
Tvangsarvinger er ens livsarvinger, dvs. børn (og hvis disse er døde, deres børn osv.), samt ens ægtefælle.
Tvangsarvingerne har altid krav på halvdelen af den arvelod, som tilkommer dem (efter 1. januar 2008 har en ægtefælle og børn altid krav på ¼ af deres respektive arvelod. For børnenes vedkommende kan arven dog altid begrænses til 1 mill. kr. Beløbet reguleres hvert år.)9) I ens testamente vil man frit kunne testere over resten.10)
Man kan i sit testamente give en livsarving fortrinsret til at modtage sin arv i bestemte ejendele.11)
Se også Arv og arveafgift (boafgift).
|
|
|
|
1) Jfr. arvelovens § 39.
2) Jfr. herved arvelovens § 41, stk. 1.
3) Jfr. arvelovens § 40.
4) Jfr. bekendtgørelse om notarialforretninger.
5) Jfr. arvelovens § 40.
6) Jfr. arvelovens § 42, stk. 1.
7) Jfr. arvelovens § 43, stk. 1.
8) Jfr. arvelovens § 43, stk. 2.
9) Jfr. arvelovens § 25.
10) Jfr. arvelovens kapitel 1 og 2 samt § 26, stk. 1.
11) Jfr. arvelovens § 26, stk. 2, 1. pkt.
|
|
! Denne pjece har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et bestemt tilfælde, bør du derfor altid rette henvendelse til en professionel rådgiver, som kan vejlede dig med udgangspunkt i sagens konkrete omstændigheder.
Spies Information 2008
|
|
|
|
